Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil

Vi har ved årsskiftet 2021 - 2022 tilføjet et nyt navn til vores institution, så vi nu hedder:

Eventyrhuset - Frederiksberg Sogns Børnehus.

Vi er en selvejende menighedsinstitution, med plads til alle.

Vi fungerer som en helt ordinær daginstitution, med et frugtbart samarbejde med Frederiksberg kirke og menighedsråd.

Vores praksis er helt den samme som alle andre daginstitutioner, med fokus på børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse. Vi arbejder efter den nye styrkede læreplan, som ligger i dagtilbudsloven.

Vores pædagogiske læreplan kan ses her på siden.

Vores hverdagspraksis bygger på anerkendelse og på at møde barnet. Alle børn følger egen udvikling og vores arbejde er at følge barnet, støtte op og give børn og familie den bedste støtte. Vi samarbejder med forældrene om at bringe barnet frem til nærmeste udviklingszone.

Rapport fra anmeldte og uanmeldte tilsyn kan ses her på siden.

Navnet "Eventyrhuset"  har vi tilføjet da det passer godt til den profil vi har. Vi arbejder med eventyr, og med de fortællinger et eventyr kan berige os med. Vi har en overbevisning om at "det eventyrlige" også kan findes i en metro-tog-tur, to stationer ud og to stationer hjem.. eller i en nytårskur, hvor vi både får "Champagne og nytårskage". Vi lægger vægt på oplevelser og de små begivenheder i hverdagen og fremhæver det magiske, det eventyrlige og det der får det til at kilde i maven..

Alle er velkomne i vores institution. Vi har ingen praksis, der knytter sig til kirken eller anden læring, der kunne forbindes med kirkelige handlinger, Vi arbejder alene med de retningslinjer, der er beskrevet i dagtilbudsloven.

Kirken er vores ven, den indbyder os til forskellige aktiviteter, som vi benytter os af, i det omfang det passer ind i praksis. 

Vi sætter højt, at vi er venlige ved hinanden, at børn og familier trives i vores og hinandens selskab, og at alle kan omgås, på en rar og venlig måde. Hos os vil I blive modtaget med venlighed og imødekommenhed.

Hvis I som familie har spørgsmål til vores praksis, er I velkomne til at spørge os. I kan skrive, ringe eller komme forbi.