Barnesyn

Vi guider og vejleder vores børn, så de finder en god vej til at lære at være dem, de er. Vi ser vores børn som nysgerrige, livlige og interesserede i det, der sker rundt om dem samt interesse i de mennesker, de er omgivet af.

Vi ved, at børn spejler sig i det, omgivelserne gør og siger, derfor er vi vigtige rollemodeller, reflekterede rollemodeller.

Barnet er vigtigt i og for fællesskabet, barnet får hjælp og mulighed for at opleve fællesskabet og til at forstå det.

• Vi møder barnet hver dag, med nærhed, øjenkontakt, vi er i børnehøjde, vi er opmærksomme på barnets behov.
• Vi bruger os selv til at yde både fysisk og psykisk omsorg, så barnet kan mærke nærhed og tryghed.
• Vi har fokus på det enkelte barns behov og forcer og understøtter dette ind i børnefællesskabet.
• Vi arbejder bevidst med at skabe tilhørsforhold - børnene imellem og til de tilknyttede voksne.
• Vi accepterer den legitime perifere deltagelse.
• Vi møder barnet med passende udfordringer.

Dannelse og børneperspektiv

Vi arbejder aktivt med udviklingen af barnets selvstændighed. Vi arbejder målrettet med pædagogiske rutiner såsom måltidet og påklædning, da disse gentagelser og rutiner er umiddelbart meningsskabende for børnene og genkendelige fra børnenes andre livssammenhænge. Genkendeligheden og gentagelsen i rutinerne skaber handlingsrum, som børnene selvstændigt kan navigere i. Børnene ved, hvad der forventes af dem, og de kan derfor agere selvstændigt og relevant i disse sammenhænge.

Det er blandt andet gennem de pædagogiske rutiner, at vi sikrer børnenes medbestemmelse. Når børnene ved, hvad der skal ske og kan forudsige de handlinger, som rutinerne påkalder, kan de bidrage. Vi anser børnenes bidrag som vigtige og væsentlige elementer i vores pædagogiske arbejde og fællesskab.

• Vi lytter til og iagttager, hvad børnene er optagede af.
• Vi anerkender børnenes initiativer.
• Vi hjælper børnene med at sætte ord på de oplevelser, de har.
• Vi inddrager børnene i hverdagsoplevelser, dække bord, påklædning, oprydning osv.
• Vi anerkender børnenes følelser og giver plads til, at børnene kan udtrykke egne behov.

Leg og børnefællesskaber

Vi ser leg som vigtig, uanset om det er spontan leg på barnets helt egne præmisser, den igangsatte leg eller den rammesatte leg med voksenstyring. Vi anser legen som grundlæggende for understøttelsen af børnenes sociale og personlige udvikling. Det er i legen, at børnene afprøver sig selv, skaber relationer til andre børn, og det er her, venskaber opstår. Legen har derfor en helt særlig værdi, og det er vigtigt, at alle børn har adgang til legen, og at alle bliver en del af et legefællesskab.

Vores praksis tager udgangspunkt i en balance mellem det børnene tager initiativ til, og det vi kan se, de har brug for, og derfor tilrettelægger. Vi balancerer i dette gennem vores børnesyn og børneperspektiv, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og dét at vi positionerer os og vores planlægning efter det enkelte barns eller gruppens behov.

Vi er opmærksomme på, at den fysiske indretning - både ude og inde - er en facilitator for børnenes leg, fællesskab og fordybelse. Vi arbejder derfor med det fysiske rum, så der skabes plads til både spontan og organiseret leg.

• Vi har fokus på børnenes selvinitierede lege, hvordan vi positionerer os, hvornår vi skal bidrage, og hvornår vi skal trække os.
• Vi organiserer og strukturerer legeområder inde og ude samt på tur.
• Vi støtter op om spirende relationer.
• Vi skaber tydelige rum for børnene, både fysiske rum og stemningsrum.
• Vi arbejder med små genkendelige grupper.
• Vi organiserer lege, hvor børnene kan øve sig, så de har erfaringer med til egne spontane lege, fx at vente på tur, regler, at bruge fantasien og løse udfordringer.
• Vi anerkender og justerer ind efter, at børn fra tid til anden trives bedst i eget selskab.

Pædagogisk læringsmiljø

Vi ser læringsmiljøet som en dynamisk proces, hvor barnet lærer i samspil med omverden og de mennesker det er iblandt. Vi er derfor særligt opmærksomme på, at vi som fagpersoner udgør et væsentligt læringsmiljø, og at vi skal være både fysisk og psykisk nærværende, med fokus på det enkelte barn og gruppen.

Vi arbejder med vigtigheden af, ikke at undervurdere den enkelte arbejdsopgave, og vigtigheden af ikke at ”skynde sig igennem” opgaverne. Vi er optagede af at se muligheder og potentiale for dannelse/læring/trivsel både i rutine situationer og i de planlagte aktiviteter.

Vi tilpasser løbende læringsmiljøet, til den enkelte aktuelle børnegruppe, og vi tilpasser hverdagen og dens forløb, efter børnenes aktuelle behov. Vores læringsmiljøer skifter derfor i udtryk, de er fleksible og er i overensstemmelse med vores børnesyn og børneperspektiv.

• Vi er rollemodeller der motiverer børnene.
• Vi tager udgangspunkt i børnegruppen, når vi skal tilrettelægge og vægte de pædagogiske miljøer.
• Vi organiserer os, så vi er til stede i børnenes læringsmiljø.
• Vi er fleksible i vores pædagogiske tænkning.
• Vi ser efter tegn (dannelse, udvikling, trivsel og læring) hos børnene, om læringsmiljøet er optimalt, inspirerende og tilfredsstillende.

Det fysiske og æstetiske børnemiljø

Børnehusets fysiske miljø er tilrettelagt, så det inviterer til leg, udforskning af omgivelserne og såvel fysisk aktivitet som fordybelse både inde og ude. Vi arbejder med en fleksibel indretning, som kan bruges til varierende pædagogiske formål, som samtidig muliggør kontinuitet i længerevarende lege og andre aktiviteter.

I Frederiksberg Sogns Børnehus er vi opmærksomme på, at den fysiske indretning, både ude og inde, er en facilitator for børnenes leg, fællesskab og fordybelse. Vi har på vores personalemøder jævnligt drøftet ordet ”stemningskompetence”. Det at besidde evnen til at skabe en god stemning i børnenes rum, er en vigtig kompetence og bekræfter at det ikke er muligt at skille det fysiske og det mentale læringsrum ad. Netop dette er et stærkt udtryk for personalegruppens betragtning og et udtryk for børnehusets praksis og perspektiv.

Vi arbejder løbende med de fysiske rum, så de motiverer og inspirerer, læringsmiljøet er fleksibelt og kan ændres i forhold til den aktuelle børnegruppes behov og udviklingsniveau. Vi er særligt opmærksomme, på begge vores to legepladser, da der er et større behov for zone-opdelinger og nye analyser i forhold til børneperspektivet.

• Vi præsenterer børnene for forskellige udtryksformer, f.eks. musik, kreativitet, fantasi og fortællinger. Vi har pr.1.1.24 erstattet en fast ansat musikmedarbejder, med et forløb på Musikskolen Frederiksberg. Det er vores plan at samarbejdet skal være en fast aftale i de kommende år.
• Vi lader børnene få plads, så børneudtrykket ikke bliver overdøvet af ”pædagogisk intention” (eller for mange arkitektoniske hvide flader..)
• Vi er modige og viser børnene at man kan være, tænke og agere på mange måder, og stadig være en fuldt ud accepteret og vigtig ven/relation. Jvnf. FNs børnekonvention artikel 2 - Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination.

Børn i udsatte positioner

Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet med gode læringsmiljøer, har stor betydning for alle børn, og særligt for børn i udsatte positioner. Børn kan være i udsatte positioner af mange forskellige grunde, og det pædagogiske personale, og andre fagprofessionelle, der har kontakt ind i institutionerne, har ansvar for, tidligt, at identificere børn, med behov for særlig opmærksomhed. Der skal sikres rummelighed i fællesskabet, så alle har en naturlig plads.

Med baggrund i vores børnesyn, arbejder vi i Frederiksberg Sogns Børnehus med børn i udsatte positioner, ud fra en individuel tilgang. Vi anerkender at børn lærer på forskellige måder, og vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Vi tilrettelægger vores pædagogiske indsats, ved hjælp af relationen, tillid og trygheden, hvilket er kernen i al vores pædagogiske arbejde.

De børn vi har, der er i udsatte positioner, enten varigt eller i kortere eller længere perioder, støtter vi så de både udfordres tilpas og oplever mestring, i det større fællesskab og efter behov, også i mindre gruppesammenhænge, med et særligt fokus.

Vi er opmærksomme på at børn, i perioder, kan være ekstra sårbare, af helt almindelige årsager, da en familie oplever mange forskellige begivenheder, som selvfølgelig vil påvirke familiens liv og dermed børnene.

Vi støtter legen, vi guider og rammesætter, så vores udsatte børn kan være med, så legen udvikler sig positivt, også for dem. Vi vægter kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen/gruppen, som er betydningsfuld for alle børn, og i særlig grad for børn i udsatte positioner.

• Vi er bevidste om vores egen rolle, set i forhold til det enkelte udsatte barns perspektiv, så vi positionerer os derefter.
• Vi er aktive i forhold til løbende at sikre ny viden, både lokal kommunalt og teoretisk, så vi hele tiden kan være ajour.
• Vi hjælper hinanden med at finde best practice, ved at viden dele og give/modtage faglig sparring og feedback.
• Vi bruger hinanden og hinandens iagttagelser, når vi skal registrere børn i udsatte positioner. Vi arbejder på tværs af stuer, teams og grupper, for at sikre børnene bedst.

Samarbejde med forældre om børns læring

For at sikre børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, er det afgørende med et godt forældresamarbejde. Vi inddrager derfor forældrene til aktivt at deltage i de sammenhænge, hvor det kan lade sig gøre, også i børnehusets arbejde på et mere strategisk niveau, f.eks. via forældrebestyrelsen. Vi samarbejder derfor både i de formelle bestyrelsesmøder, og via de udvalg som forældrebestyrelsen nedsætter, samt i hverdagen. I hverdagen har vi modtage- og afleveringssitiationerne, hvor der er et stort
gensidigt nærvær i det vigtige og nødvendige samarbejde.

For at sikre at alle børn er med i et inkluderende børnefællesskab, har vi også et samarbejde om at skabe gode legerelationer, udenfor børnehuset. Disse er med til at skabe gode fællesskaber og legerelationer i børnehuset, det gælder selvfølgelig også med modsat fortegn.

I det daglige forældresamarbejde, indgår der også vejledning og sparring, om konkrete situationer og i forældrerollen generelt. Det handler on hvordan forældrene understøtter deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

• Det pædagogiske personale og forældrene afstemmer forventningerne til hinanden løbende, og primært og i særlig grad, ved barnets start i institutionen.
• Det er vores opfattelse, at alt hvad der sker med barnet, skal barnets forældre vide. Der er selvklart elementer, der ikke af tidsmæssige udfordringer, kan videregives, men oplevelser, der kan sætte spor og vigtige iagttagelser omkring adfærd, sørger vi for at videregive til barnets forældre.
• Vi omtaler barnets/børnenes forældre i hverdagen, så børnene oplever at vi er på bølgelængde og at der er et anerkendende gensidigt følgeskab.
• Vi anerkender barnet når det taler om eller kommer i tanker om mor og far. Vi omtaler mor og far i anerkendende tone og støtter barnet, når det savner og glæder sig til mor og far kommer.