Opstart i Eventyrhuset
Når jeres barn begynder i børnehuset, tilrettelægger vi sammen en indkøring, der tager udgangspunkt i både barnets og familiens behov.
Det gør vi, fordi vi ved, at en tryg start er afgørende for, at jeres barn får en god oplevelse med at begynde i institution.
I som forældre kender jeres barn bedst – og vi har erfaringen med, hvordan man skaber en god og rolig indkøring i praksis.
Derfor finder vi sammen den rette balance mellem barnets tryghed og en gradvis tilvænning til hverdagen hos os.
Den dialog foregår med barnets primære pædagog, som følger jer tæt gennem hele forløbet.
En typisk indkøring kan se sådan ud:
- Dag 1 og 2: Besøg sammen med én eller begge forældre. I er sammen på stuen, og barnet får ro til at udforske omgivelserne.
- Dag 3: Kort alenetid på stuen (5-10 minutter), mens forældre går væk et øjeblik.
- Dag 4: Samme som dagen før, men med lidt længere alenetid, hvis barnet virker klar til det.
- Dag 5: Måske deltager barnet i frokost eller sover sin første lur her hos os.
Efter de første dage aftaler vi sammen, hvordan næste skridt skal se ud. Nogle gange er det bedst med en blid opstart – fx hvis weekenden falder midt i indkøringen.
Det vigtigste er, at tempoet passer til jeres barn og jeres familie.
Tal altid med personalet på stuen, så vi sammen kan skabe den bedst mulige begyndelse.